Afsted til Open Source Days 2008

September 29, 2008 - 8:51 pm No Comments

Lørdag den 3. og 4. oktober 2008 afholdes der Open Source Days på IT-Universitetet i København. De to dages program er spækket med over 60 foredrag om en vidtrækkende mængde emner, som spænder lige fra Open Office v3 til Asus Eee PC og programmering for virkelige nørder.

Jeg selv deltager lørdag, hvor Ubuntu Danmark også er tilstede med en stand i forhallen, hvor ubuntu-interessede kan komme og få sig en snak om Ubuntu, nogle tips og gode råd, eller melde sig ind i vores nyligt dannet forening.

Open Source Days blev tidligere kaldt Linuxforum, men da emnerne er meget bredere end blot omhandlende Linux, valgte arrangørene at omdøbe det til Open Source Days. Og med sin 60+ foredrag i år, manifesterer arrangementet sig som Nordens største Open Source arrangement.

Programmet er sådan opdelt, at det primært er de erhvervsrettede foredrag, der afholdes om fredagen. Det er også den dyre dag, som står for omkring 800 kr. af de godt 1100. kr. som en billet for begge dage koster. Argumentet er selvfølgelig, at det først og fremmest er repræsentanter for virksomheder, som deltager om fredagen, og regningen alligevel bare sendes til virksomheden.

Hvor fornuftigt det end er, så der til gengæld er plads til at gøre lørdag billetten tilpas billig, så alle entusiasterne kan deltage, så ærgrer det mig personligt, at fredagen er den dyreste.

Open Source Days is the largest open source conference in the nordic area. It’s your opportunity to meet, share, experience and learn from professional open source experts.

You have the opportunity to meet many companies both working with and providing the foremost open source solutions for your business. Improve productivity and get cost effective solutions at Open Source Days 2008.

Open Source Days 2008 is a great chance to gain inspiration, but also to reflect and evaluate how open source might improve your business and technical side of your life. Open Source Days is also a great chance to expand your professional network.

Fredag har den del af programmet, som tiltaler mig allermest, men da jeg ikke har en virksomhed at sende regningen til for besøget, så bliver det lige en tak for dyr.

Ikke nok med at jeg skal tage en dyrbar fridag fra arbejdet, der er også transporten frem og tilbage, og sidst men ikke mindst billetten. Det ender altså med at koste ganske meget, som man sagtens kan bruge på andre ting. Jeg kunne nu godt have fundet på at tage til det om fredagen, men udskyder det nok til næste år.

Lørdag glæder jeg mig mest til, udover at møde mine ‘Ubuntu-kolleger’ igen, foredraget med Jordan K. Hubbard fra Apple, der ikke er en Hr. hvem-som-helst. Jordan vil fortælle lidt om Apples udvikling.

Derudover vil Kasper Lund fra det danske Google kontor fortælle lidt om den højt besungne javascript engine, V8, i Googles nyligt annonceret browser Chrome.

Sidst men ikke mindst er der også en række foredrag, som omhandler Åbne Standarder i bl.a. det offentlige samt åbne formater generelt. Og så er der selvfølgelig rækken af Lightning Talks, hvor der 15 minutter ad gangen bliver fortalt om diverse mindre og langt mere specifikke emner.

Alt i alt skal det nok blive rigtigt godt, og jeg glæder mig til en dag med masser af nye inputs og inspiration til videre arbejde.

Programmet: http://opensourcedays.org/2008/agenda

Leave a Reply