Forskellen er dog, at dette typisk drejer sig om computere, som danske virksomheder/institutioner finder for gamle til at bruge. Ingen virksomheder gider i dag at bruge en Pentium III, og selv private vil kun få ringe gavn af den, da den ikke kan køre med Windows 7.

I dette tilfælde vil den blive udstyret med en Ubuntu version, og så kan Pentium III sagtens bruges mindst 3 år mere i Afrika.

Angående miljøproblematikken så er det faktisk mere miljøvenligt at fragte gamle el-slugende PC-enheder hele vejen til Afrika og hjem igen, end det er at producere en helt ny PC og sende den derned.

For sagen er den, at den proces det er at producere en splinterny PC/bærbar, er så afsindig ressourcekrævende. Fx er der små enheder, bla CPU’en, som består af metaller som er meget dyre, miljømæssigt, at fremstille.

Det er lidt paradoksalt, at mange køber nye energi-effektive apparater for at skåne miljøet, men som i produktionsprocessen har ‘kostet miljø’ til det som svarer til 10-20 års el-forbrug, hvis man fortsat med at bruge den gamle model.

Kunne vi alle strække vores EL-apparater i 3-5 mere i stedet for at købe nye maskiner, ville det være en stor gevinst. SELV hvis det skal transporteres til Afrika og hjem igen

Men disse to umiddelbart gode formål får mig til at tænke på strømforbrug. Er det klimavenligt at sende gamle CRT-skærme og gamle strømslugende maskiner i brug igen? – Hvad skader eller gavner mon klimaet mest? – At de gamle dele adskilles og omsmeltes til nyt, eller genbruges med deres høje strømforbrug?
Umiddelbart virker det uoverskueligt at regne på for mig, men det er da et relevant spørgsmål at overveje, før man sender sine ting til genbrug på ene eller anden måde.