Archive for January, 2010

UCD Århus aflyst mandag den 11. januar

January 10, 2010 - 8:51 pm No Comments

Efter planen skulle vi afholde Ubuntu Community Dag i morgen, mandag den 11. januar, men det er desværre blevet aflyst:

http://ubuntudanmark.dk/ucd/ucd-arhus-den-11-aflyses

Vi mødes næste gang mandag den 1. februar kl. 19-21 på hovedbiblioteket (1. sal th).

Aflevér dit brugte IT-udstyr til genBRUG

January 8, 2010 - 12:26 pm 7 Comments

fair_danmark_logoFinanskrisen har hærget, og folk er ikke længere så slemme til at smide ellers ganske udmærket IT-udstyr ud, bare fordi det er lidt langsomt.

Ikke desto mindre er der fortsat stor udskiftning rundt omkring, og bor du Københavnsområdet, så er der her en fantastisk ide, du kan gøre med dit aflagte IT-udstyr, i stedet for blot at smide det på genbrugspladsen, hvor det vil blive omsmeltet:

Indlevér dit gamle, men stadig funktionsdygtige, IT-udstyr hos FAIR Danmark på Dortheavej 12, så det kan anvendes til undervisningsbrug i Afrika .

Er du medlem af FAIR Danmark, kan du frit aflevere dit udstyr, hvis det opfylder betingelserne, og ellers koster det 50,- per enhed at indlevere det.

(more…)

Pihlen Peger På – Podcast

January 5, 2010 - 6:45 pm 8 Comments

Ja, så blev det dagen, hvor også jeg lavede mit eget podcast :-)

Og hvorfor nu det? Jo, jeg lytter selv rigtig meget til podcast, men synes faktisk ikke, at udvalget derude er særlig imponerende. Så hermed mit bidrag til udvalgsbunken, og emnet er selvfølgelig Ubuntu og Open Source.

Advarsel: Det er ikke lavet med professionelt udstyr eller professionelt mikset, og jeg har ikke skrevet en masse ting ned forinden. Så tag det som det er: Et personligt amatør-podcast ;-)

Smid hjertens gerne en kommentar, når du har lyttet til det, og kom endelig med forslag til det næste podcast.

Emnet for første podcast er: HejDette er  bare et kom-i-gang-podcast, hvor jeg fortæller lidt om podcastet og mig selv.

God fornøjelse!