Martin Pihl

E-handel blog

Martin Pihl

Amazon salg

Amazon
Moonwalk

Nu har vi været i gang med Moonwalk nogle måneder efterhånden, og en af de ting som vi satser stort på, er at hjælpe danske virksomheder med at sælge gennem Amazon.

Det er helt utroligt, at en online platform som Amazon, som 30% af online salg i Tyskland hos de 100 største online retailere går igennem – fylder så lidt i danske virksomheders bevidsthed.

Alene dét betyder, at vi som land er bagud. Fordi tyske, engelske, franske, spanske og andre landes virksomheder i meget højere grad tænker på at udnytte den vanvittige mængde trafik, som Amazon allerede har.

Personligt handler jeg ofte på Amazon, og særligt E-bøger som med min Amazon Kindle ebogs-læser er utroligt attraktivt. Har du ikke selv handlet på Amazon før, så tag forbi den engelske Amazon her 😉

4 Comments on “Amazon salg”

  1. Hej Martin
    Jeg har en lille hudpleje virksomhed. Jeg går lidt med en idé om at “udvide” mit salg til resten af eu, over Amazon UK og DE. Kan du fortælle mig hvilke regler der gør sig gældende ved at sælge “ud af landet “. På forhånd tak

    • Hej Helle

      Tak for din kommentar 🙂

      Når du bor og sælger indenfor EU, er det heldigvis relativt let at sælge via e-handel på tværs af grænser. Ikke desto mindre er der nogle forskelle, man skal være opmærksom på.

      De forskelle er meget afhængige af, hvilke lande du sælger til, og hvilke produkter du sælger.

      Der kan være forskellige krav til, hvornår man skal registrere sig som lokal virksomhed.
      Der kan være krav til toldregistrering (fx til Norge som ikke er indenfor EU).
      Der kan være forskelige momssatser på forskellige varer – kød og elektronik har ikke samme momssats i fx Tyskland.
      Hvis du sælger fødevarer vil der være forskellige regler.
      Hvis du sælger fx parfume til England, skal du være opmærksom på at varer med alkohol i kræver særlig behandling som Farligt Gods, hvis det fragtes med lastbil under Calais tunnellen.

      Amazon EU gør det heldigvis lidt nemmere. Særligt hvis du benytter dig af Fulfillment By Amazon (FBA), da du så benytter dig af deres lager og håndtering, og de sørger for forsendelse og returning.

      Husk desuden du skal betale moms efter det reglerne i det land, du sælger. Noget de store udenlandske webshops ikke altid gør i Danmark.

  2. Hej Martin,

    Først og fremmest, tak, fordi du gider bruge tid på at besvare spørgsmål fra udefrakommende!

    Jeg har følgende spørgsmål.

    En mellemstor dansk fødevare virksomhed skal inden længe i gang på Amazon. På nuværende tidspunkt ikke i andre EU lande end Danmark. Vi har tænkt os at anvende amazon.co.uk til at oprette vores seller account, og ydermere blive en del af PAN FBA programmet. I den forbindelse ville vi shippe vores produkter til UK, hvorefter Amazon selv fordeler.

    Mit spørgsmål er som følger; jeg har nu fundet samtlige satser for hvor meget du må tjene, før du skal betale VAT (moms). Betyder det, at der ikke bliver lagt afgifter eller skatter på et produkt købt af en forbruger over amazon, før denne grænse er nået? Ydermere, når vores salg ramme denne grænse, er den eneste ændring så at vi skal betale skatter i det pågældende land? – eller skal vi være opmærksomme på andet?

    Har du erfaring med denne type salg i EU lande, så vil jeg sætte stor pris på din feedback!

    BH,
    Jens

    • Hej Jens

      Jeg er ikke sikker på, at jeg er den rette til at svare på dét spørgsmål. For at være helt sikker, ville jeg nok tage fat på Dansk Erhverv eller FDIH, som meget kan svare på det.

      Men det er rigtigt nok – når du sælger over et vist beløb i visse lande, er du forpligtet til at afregne moms i det land. Eksempelvis har jeg lige været med at lancere http://www.laurie.fi i Finland, og her er beløbsgrænsen €35.000, hvorfor vi har valgt at blive momsregistreret med det samme og lægge de finske 24% på varen i stedet.

      Vedrørende afgifter er det mit klare indtryk (men jeg kan tage fejl), at der IKKE kommer yderligere afgifter på, så længe handlen foregår indenfor EU. Lovgivningen i EU vist således med reglerne om fri bevægelighed, at der ikke må lægges yderligere udgifter, hvad enten det er afgifter eller told, oven i købet af en vare fra et andet EU land.

      Det skal du selvfølgelig være opmærksom på i forhold til Brexit. Og måske bruge FBA fra Tyskland i stedet?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *